Vores arbejde
Vi kæmper for at gøre en forskel for børn og unge i DR Congo ved at give dem gratis skolegang, så de kan få en bedre fremtid.
Sådan arbejder vi
Foreningens hovedformål er at hjælpe børn og unge med skolegang og uddannelse. Vi støtter derfor med betalingen af skoleafgifter samt de materialer og prøver, der skal betales for gennem hele deres skolegang. Vi samarbejder tæt med bestyrelsen i DR Congo, som har den daglige kontakt til fadderbørnene og deres skoler. De rejser rundt i landsbyerne for at opdatere de danske faddere med tekst, billeder og videoer. Dette samarbejde og denne kommunikation skaber tryghed og troværdighed og gør foreningen personlig og nærværende.
Den danske bestyrelse mødes hver tredje måned for at gennemgå regnskabet, vurdere faddere og fadderbørn samt planlægge igangværende og kommende projekter. Derudover besøger medlemmerne fra Danmark DR Congo ca. én gang om året. Under disse besøg får danske faddere mulighed for at sende personlige gaver til deres fadderbørn, og vi indsamler ofte donationer såsom fodboldtøj og skoleredskaber. Vi tilbyder også faddere og medlemmer muligheden for at rejse med til DR Congo for at møde børnene og opleve landet, en rejse der tilbydes hvert fjerde år.
Vi lægger stor vægt på ærlighed og gennemsigtighed. Det er essentielt for os, at alle donationer går direkte til børnene i DR Congo. Derfor arbejder alle frivilligt og uden løn, med udgangspunkt i kristne værdier om næstekærlighed. Vi er en lille forening og er meget afhængige af vores faddere, medlemmer og andre donationer for at kunne hjælpe os med at give børn og unge en bedre fremtid.
Det går pengene til
De penge, vi modtager fra vores faddere, medlemmer og enkeltstående donationer, går direkte til at dække skoleudgifterne. Som fadder bidrager du med et fast årligt beløb, som sikrer, at børnene får adgang til uddannelse.
I september 2019 blev grundskolen fra 1. til 6. klasse gjort gratis for alle børn, hvilket har betydet, at over 2,5 millioner børn nu går i skole. Selvom grundskolen er gratis, er der stadig omkostninger til skoleuniformer og undervisningsmateriale, som forældrene selv skal betale. Mange af de fattigste familier har ikke råd til disse udgifter. Derudover skal børn og unge på højere klassetrin selv betale for skolegang, herunder eksamensgebyrer og omkostninger, hvis de dumper en eksamen og skal tage den om. I de ældste klasser kan gebyrerne nå op på omkring 3.500 kr.
Dit bidrag som fadder dækker derfor et gennemsnit af disse omkostninger og sikrer, at alle børn og unge får mulighed for at fuldføre deres skolegang eller uddannelse.
De donationer, vi modtager, bruges til at købe skolematerialer og andre nødvendigheder, så børnene kan forblive børn, selv under udfordrende forhold. Som en lille forening har vi ingen administrative omkostninger, og vi arbejder alle frivilligt, med undtagelse af én person i DR Congo, som får kompensation for de udfordringer, der opstår ved hans hyppige besøg hos børnene, hvilket kræver ekstra fri fra hans arbejde. Der er fortsat et stort behov for økonomisk støtte til DR Congo, og vi håber, at du vil fortsætte med dit bidrag, så vi kan sikre skolegang for de fattigste børn og forbedre skoleforholdene.
Læs mere om vores arbejde
Historie
Vores aller første fadderbarn
Læs om vores allerførste fadderbarn og få indsigt i, hvordan det går med vedkommende i dag. Se også, hvor mange børn der har haft glæde af vores støtte.
Historie
Faddere og medlemmer, der rejste til DR Congo
Læs om vores faddere og medlemmer, der rejste sammen med bestyrelsen for at møde deres fadderbørn personligt. Oplev, hvordan denne rejse styrkede relationerne og skabte uforglemmelige øjeblikke…
Historie
Jean Pierre fortæller hans historie
Jean Pierre, stifteren af Bondéko, deler sin personlige historie og fortæller, hvorfor Bondéko betyder så meget for ham. Jean Pierre deler også Bondékos fremtidsplaner, herunder de initiativer og projekter, der er på vej.
Vil du være en del af vores mission?
Bliv fadder
Støt børn og unge med skolegang og uddannelse ved at bidrage med et fast årligt beløb.
Donér penge
Du kan donere et selvbestemt beløb eller bidrage med skolematerialer og andre nødvendige ting.
Bliv medlem
Bliv en del af vores fællesskab, vi arbejder for at give børn og unge bedre fremtidsmuligheder.
Deltag i vores arrangementer
Kom og hør om vores arbejde, og hvordan du kan gøre en forskel.