I DR Congo varer skolegangen 12 år og er opdelt i to hovedfaser. Den første fase, primærskolen, dækker fra 1. til 6. klasse, mens den anden fase, sekundærskolen, begynder i 7. klasse og fortsætter til 4. sekundær. Sekundærskolen giver eleverne mulighed for at vælge forskellige linjer, der er skræddersyet til deres interesser og fremtidige karriereveje, såsom håndarbejde, elektricitet og andre tekniske fagretninger.

Mens undervisningen i primærskolen er gratis, medfører sekundærskolen skolepenge, hvilket gør det vanskeligt for mange familier at fortsætte deres børns uddannelse. Det betyder i praksis, at mange elever stopper efter 6. klasse, fordi deres forældre ikke har råd til at betale skolepengene. Selv i primærskolen er der udgifter til skoleuniformer og materialer, hvilket kan være en udfordring for de fattigste familier.

For at avancere til næste klassetrin skal eleverne hvert år bestå en “stopprøve,” en eksamen, der dækker det lærte pensum. Hvis man scorer under 50%, skal man tage klassetrinnet om. Dette system lægger ekstra pres på eleverne, da det kan forsinke deres uddannelse. Dem, der består eksamen efter 4. sekundær, opnår studentereksamen og kan fejre deres succes. En særlig tradition på nogle skoler er, at de nybagte studenter får drysset mel i håret som en ærefuld markering af deres bedrift.

Derudover er adgangen til uddannelse i DR Congo ofte udfordret af andre faktorer som mangel på ressourcer, overfyldte klasselokaler og lærermangel. Uddannelse anses dog stadig som en afgørende vej ud af fattigdom, og de elever, der får mulighed for at fortsætte deres skolegang, opnår ofte større muligheder for at bidrage til deres familie og samfund.

Dette understreger behovet for støtteprogrammer og økonomisk hjælp til at sikre, at flere børn og unge kan gennemføre hele deres skolegang, fra primær til sekundær, og på den måde få en reel chance for en bedre fremtid.