SPARE/LÅNEGRUPPER
Økonomisk uafhængighed åbner døren til bedre fremtidsmuligheder og livskvalitet. I et korrupt land kan det være svært at opnå, men VSLA-systemet tilbyder en struktureret metode til opsparing og lån. Dette system fremmer selvstændighed og skaber bæredygtige løsninger for lokalsamfundet.
Selvstændighed
Vi er til stede i tre landsbyer og arbejder for økonomisk uafhængighed.
15+
Over 15 års erfaring med at støtte børn og unge i DR Congo.
Stabilitet
Vi sikrer, at børn og unge opnår en mere stabil tilværelse gennem støtte fra faddere og medlemmer.
70+
Børn og unge, som har modtaget støtte fra Bondéko og fuldført deres uddannelse.
Vi støtter økonomisk uafhængighed
Vi er stolte af at have oprettet spare/lånegruppe bestående af 15-20 medlemmer i landsbyen Kasangulu. Hver måned bidrager medlemmerne med et fast beløb til en fælles opsparingspulje, som de senere kan ansøge om at låne fra. Disse lån bruges ofte til at starte forretninger, der kan skabe langsigtet økonomisk vækst. Når et medlem får godkendt et lån, tilbagebetales det i mindre rater over tid.
Spare/lånegrupperne er baseret på det verdensomspændende VSLA-system (Village Savings and Loan Association), en opsparings- og lånemodel, der er designet til lokalsamfund med begrænset adgang til traditionelle banker. Formålet med VSLA er at fremme økonomisk uafhængighed ved at give deltagerne mulighed for at spare op, låne penge og investere i projekter, der forbedrer deres livskvalitet. Denne model er særligt effektiv i udviklingslande, hvor mange ellers ville stå uden adgang til finansielle tjenester.
Spare/lånegrupperne skaber både social og økonomisk værdi. De hjælper medlemmerne med at opnå økonomisk uafhængighed ved at give dem adgang til kapital til investeringer, der kan forbedre deres levestandard og fremtidsmuligheder. Samtidig styrker grupperne fællesskabet og tilliden i lokalsamfundet. Hos Bondéko er vi stolte af at have etableret spare/lånegrupper i disse landsbyer og ser allerede positive resultater, som bidrager til en bæredygtig fremtid for vores medlemmer.
En bæredygtig vej til økonomisk vækst
Fællesskab
15-20 medlemmer pr. gruppe sparer og låner sammen.
Succes
Over 7 projekter er realiseret gennem lån.
Uafhængighed
Økonomisk stabilitet er opnået gennem selvfinansierede investeringer.
Relaterende historier
Historie
Fra økonomisk problemer til husejer
Astrid lånte penge fra spare/lånegruppen, hvilket hjalp hende ud af økonomiske problemer og gjorde det muligt for hende at bygge sit første hus og blive økonomisk uafhængig…
Historie
Lån der skaber muligheder og håb
Mbala lånte penge fra spare-/lånegruppen, hvilket gjorde det muligt for ham at betale sine børns skolegang og hjælpe sin kone med at starte egen virksomhed…