Her i 2024 har vi i alt uddannet 28 unge mennesker - den første færdiggjorde sin uddannelse i 2016. Mange af dem er nu i arbejde. Een arbejder som hjælpelærer på en skole i Kasangulu - een er i lære som murer og en anden er ansat på den lokale politistation. Det er dejligt at se, at vores støtte giver resultater.

Du får også lige et citat fra en landsdækkende avis fra d. 30/12 2022:

Budskabet var klart, da den amerikanske stjerneøkonom Jeffrey Sachs talte ved verdens første FN-topmøde om uddannelse i New York i september 2022: "Uddannelse er uden tvivl det vigtigste af alle FN's 17 verdensmål. Vi kan ikke opnå noget som helst af det, vi gerne vil, hvis vi ikke finder en løsning, hvad angår uddannelse", sagde han.